De bedste fødselsdagsgaver til hunde

Hunden er menneskets bedste ven – det ved enhver.

Det er ingen nyhed, at vi bruger mange penge på gaver til hinanden, men det er til gengæld ret opsigtsvækkende, at der bruges flere og flere penge på fødselsdagsgaver til hunde. Leder du også efter en god gave til din firbenede ven? Så er du havnet på den rigtige side. Du bliver nemlig præsenteret for de allerbedste fødselsdagsgaver til din vovse.

Din hund fortjener at blive fejret

Er det galt eller genialt at fejre en hunds fødselsdag?

Svaret vil helt naturligt afhænge af, hvem du spørger. Der er nemlig delte holdninger til dette. Du skal ikke desto mindre være hjertens velkommen til at holde en større eller mindre fødselsdagsfest for din hund. Din hund har ingen anelse om, hvornår den har fødselsdag, men den vil med garanti sætte pris på at blive forkælet og få opmærksomhed. Derfor er det slet ikke skørt at holde en ordentlig fødselsdag.

De færreste har oplevet at modtage en invitation til en hundefødselsdag, men i princippet kan man godt invitere venner og bekendte til en sådan fødselsdag. Det er i hvert fald en fremragende anledning til at holde fest.

Hvad giver man en hund i gave?

Det kommer først og fremmest an på hundens alder. Er der tale om en fuldvoksen hund eller en hundehvalp? Derudover bør man tage højde for hundens temperament, energiniveau og behov.

I forbindelse med udarbejdelsen af denne guide har vi undersøgt, hvad hundeejere typisk giver deres hund i fødselsdagsgave. Her fandt vi frem til, at følgende gaveidéer er de mest udbredte blandt danskerne:

  • Hundetrimmer
  • Hundeforsikring (find her)
  • Tyggeben
  • Hundeseng
  • Potecreme
  • Tyggelegetøj
  • Godbidder
  • Transporttaske

Den bedste – og samtidig den dyreste – gaveidé er hundeforsikringen. Det er ikke desto mindre en fantastisk gaveidé, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at få dækket hele eller dele af omkostningerne til fremtidige dyrlægebesøg. Det kan i hvert fald være meget dyrt at finansiere omfattende operationer på egen hånd. Al sund fornuft bør fortælle dig, at du skal forsikre dig.

Hvad serverer man til hundefødselsdagen?

Nu er vi kommet til den spændende del – nemlig menuen.

Den typiske danske fødselsdagsmenu består af boller, kage, saftevand og kaffe, men den menu holder selvfølgelig ikke, når det er hunden, som skal fejres. Her bør man i stedet servere hundens livretter, hvad enten det er hamburgerryg, pølse, leverpostej eller noget helt fjerde. Man kan også flotte sig ved at smide en god bøf og pølser på gasgrillen. Så er man i hvert fald sikret en menu, som vil falde i god jord hos såvel familien som hunden. Desserten kan evt. bestå af en uimodståelig godbid.

Du kan få yderligere inspiration til menuen via forskellige informationssider og fora, hvor netop dette emne har været oppe at vende. Du kan også søge inspiration hos hundeejere i din vennekreds. Der er helt sikkert andre end dig, som holder fødselsdag for deres hund. Det er trods alt ret normalt i vores moderne tidsalder.

Hunde lever ikke i lige så mange år som mennesker, hvorfor der er al mulig god grund til at markere hver eneste fødselsdag.

Tilføj kommentar